Skolen for Livet

Børn er livsvigtige indikatorer, der fortæller samfundet, om det er på rette vej. Er det på rette vej, når flere og flere mistrives, bliver stressede, føler sig ensomme, angste og er selvskadende? I ytringsfrihedens navn er hadsk tale på sociale medier og i skolegården daglig kost for vores børn og unge. Jeg vil i denne artikel synliggøre, hvordan man, i skoleregi, kan arbejde helhedsorienteret med en ytringsfrihedskultur, hvor skolen kan forberede elever til at udøve og respektere andres ytringsfrihed igennem deltagelse, inddragelse og demokratisk selvtillid. Min praktisk tilgang tager udgangs-punkt i «Skolen for Livet», som er en lille friskole på en ø i Danmark. Den har en ambition om at basere skolekulturen på dannelsen af det enkelte menneske i fællesskab, hvor stemninger, omgangstone og relationer er afgørende for børnenes trivsel og læring. Visionen og opbygningen af skolens grundlag er inspireret af kritisk psykologi, Rudolf Steiner-pædagogik, som i sin essens siger: «Tag imod barnet i ærefrygt, opdrag det i kærlighed, og lad det gå i frihed». Og, ikke mindst, Freinets ideer om, at demokratiske læreprocesser skal være i overensstemmelse med livets teknikker, hvor fri tekst og det at skrive sammen skaber mening og fuldender Grundtvigs tanker om «livets skole».

Artiklen vil beskrive undervisningsmetoder, didaktik og konkrete initiativer, som lærerstuderende og fagprofessionelle på en skole, i fællesskab, kan igangsætte for at sikre demokratisk pædagogik, deltagelse og opbygning af demokratisk selvtillid for børn og unge. Jeg vil tage jer igennem en rejse til «Skolen for Livet». Her arbejder man med værdierne: Bæredygtighed, Fællesskab og Nysgerrighed.

Der går i 2022 i alt 67 børn, og «Skolen for Livet» er i kraftig vækst med lange ventelister. Mange af børnene kommer fra københavnske familier, der i stigende antal flytter til Møn for at leve et mere bæredygtigt liv med god tid til hinanden.

Hvordan læres demokratiet i praksis på «Skolen for Livet»?

Værdierne omsættes i tilgange til hinanden og lokalsamfundet, i relationer, i rammer og i selve undervisningens tilrettelæggelse.

«Skolen for Livet» har en ambition om at bygge skolekulturen på at danne det enkelte menneske i et fællesskab, hvor stemninger, omgangstone og relationer er afgørende for børnenes trivsel og læring. Skolen vil sikre, at børn ikke mister deres 43

begejstring, appetit på læring, hvor kærlighed er central i tilgangen og selve grundfølelsen i al undervisning. Dermed roses der ikke for resultater, men for selve processen. Målet er at gøre børnene til frie, ansvarsfulde og selvstændige mennesker med en sund dømmekraft.

På «Skolen for Livet» er selve skolen en slags medborgerhus, der rækker ud til lokalmiljøet og byder dem indenfor til forskellige arrangementer. Man ønsker at skabe en mellemmenneskelig sammenhængskraft og inddrage alle, der har lyst til at bidrage til i den grønne omstillingsproces, som skolen er frontløber for. Skolens uddannelse og dannelse struktureres ved at tage udgangspunkt i barnets behov og udfoldelsestrang, dets potentialer og kundskaber, som styrkes og udvides, mens dets selvværd, nysgerrighed, indbyrdes mangfoldighed og kreativitet bevares. Al undervisning skal have dette som ideal. I skolens bygninger og drift tilstræbes brug af bæredygtige materialer og processer. Det betyder i praksis, at man genbruger, opsamler regnvand, bruger vedvarende energikilder og tilstræber minimering af affald. Planen er, at skolen skal være selvforsynende med frokost fra egen have og bidrage til lokal samfundet med grøntsager fra den store køkkenhave.

Kreativitetens og kunstens betydning

Skolens stiftere har blandt andet denne grundantagelse:

Kreativitet er helt afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil, og for at skabe en verden, der er værd at leve i.

Ken Robinson

Ligesom fysisk udfoldelse hænger direkte sammen med vores sundhed og velbefindende, beskæftiger kunst sig med at udtrykke menneskets natur og eksistens. Gennem eksempelvis musik, håndværk, fortælling, dans, tegning og drama giver kunsten form til de følelser og sansninger, som danner rammen om vores liv.

Når vi skaber eller oplever kunst, får vi indtryk af, hvor mangfoldig den menneskelige intelligens er. Kunst er en af de mest levende udtryksformer i menneskelig kultur. Hvis vi vil forstå, hvordan vores eget samfund og andre kulturer og fællesskaber fungerer, er vi derfor nødt til at beskæftige os med kunstneriske udtryk.

Der er beskrevet en tydelig rammesætning i tilgange for de voksne, der lyder sådan her: De voksne skal opmuntre, identificere og udvikle. De voksne skal være tovholdere på projekter og møder afstemt med børnenes ønsker og mål. De voksne skal skabe rammerne, invitere gæstelærere og skabe de byggeklodser, børnene kan bygge med. Lederen skal sikre en fælles kurs med øjne på børnene og samarbejde tæt på praksis for at spille hinanden gode og sikre et stærkt fagprofessionelt fællesskab, hvor man arbejder med professionelle læringssamtaler, er i dialog om de enkeltes antagelser, reflekterer og skaber løsninger sammen. Der arbejdes i projekter, som varer fra to uger og helt op til ni uger. De ligger i et årshjul, hvor fagene indgår tværfagligt, hvor der erfares, sanses, undersøges, eksperimenteres og produceres, alt sammen for at leve op til skolens vision. Skolen er lektiefri og testfri. Man evaluerer i samarbejde med børnene og deres forældre, hvor ressourcesyn er udgangspunkt for at finde frem til potentialer, udfordringer og vækst. Legen er central i læreprocessen og ses som koncentration, fordybelse, æstetiske lære-

Skolen for Livet44

og mulighed for at udnytte barnets fulde potentiale. Legen er central for de sunde og bæredygtige fællesskaber, som skolen ønsker at være medskabende af.

Skolen bygger på Grundtvig

Grundtvig mente, at hvis folket skulle havde en kritisk selvstændig stemme i forhold til magten, hvad enten det nu var en konge eller en folkevalgt regering, krævede det ytringsfrihed. Det betød, at man skulle uddanne en myndig og oplyst befolkning, som var i stand til at være kritisk. Det duede elitens latinskoler ikke til, mente han. De gav klassiske kundskaber, men ikke den altafgørende «Oplysning om Livet». Et af hans yndlingsudtryk for højskolen var netop «Skolen for Livet». Latin- skolen anså han derimod for at være en død skole, der ikke havde forbindelse til den virkelige verden. Intet måtte spærre vejen for den frie samtale. I det hele taget skulle undervisning bygge på samtale og udveksling af erfaringer. Grundtvig brød sig ikke om eksamen, som han mente, var en slags forhør snarere end en udviklende samtale. Et vigtigt led i Grundtvigs pædagogiske ideal var, at undervisning aldrig måtte stille sig i vejen for menneskets medfødte nysgerrighed.

Hvordan hænger det så sammen med, hvordan skolen kan forberede elever til at udøve og respektere andres ytringsfrihed, at tage børnenes og de unges perspektiver alvorligt og stimulere børn og unges nysgerrighed og evne til at undre sig i skolen?

Skolen har barnet i centrum og fællesskaber, som fundament. Hvis man kigger lidt til kritisk psykologi, så er deltagelse helt centralt for barnets læring: Deltagelse beskrives i den kritiske psykologi (Dreier 1999), ved at subjektet udvikler handlemåder som «funktionelle svar» på bestemte livsbetingelser. Mennesket ses som subjekt, der udvikler sig og fungerer ud fra det, som personen er en del af, og ud fra den måde, personen deltager heri.

«Skolen for Livet» tager konkret stilling til, hvordan de vil arbejde med barnet i centrum, og forsøger at knytte læringsbanerne, så de stemmer overens med barnets deltagelse. Ifølge (Dreier 1999) mener han, at deltagelse indebærer, at personen gennem sin fungeren er situeret. Med dette menes, at barnet befinder sig et konkret sted og fra dette sted deltager på sin særlige måde. Dette kan også ses både i rammerne, forståelse af deltagelse og tilgangen til barnet på «Skolen for Livet».

Skolen for Livet

Kreativitet er helt afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil, og for at skabe en verden, der er værd at leve i.

Ken Robinson 45

Højholt (1996) og Dreier (1999) betoner vigtigheden af fællesskabet således: Det at deltage og være med i et fællesskab er fundamentalt vigtigt for mennesket ikke blot for at udvikle sig, men også i forhold til at kunne forandre sin deltagelse i handlesammenhænge, som barnet er en del af. Deltagelsesbegrebet kan være brugbart begreb, når blikket falder på overskridelse af marginalisering. Det forholder sig til børnenes deltagelse, børnenes forandring af denne og dermed et blik for, at børn har intentioner med deres deltagelse. Så hvis vi vil opnå, at barnet udvikler sig som medborger, der har demokratisk selvtillid, ytrer sig konstruktivt og ser sig selv som en del af løsningen på diverse konflikter eller udfordringer i samfundet og i fællesskabet, skal vi skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Deltagelse og medbestemmelse skal indlejres i selve didaktikken, i de aktiviteter der rammesættes, i sproget sammen med børn og unge. Børnene skal opleve i rammerne på skolen, at der er mulighed for at reflektere og give udtryk for deres egen mening. De skal vide, hvad de kan få indflydelse på, i deres hverdag. Deltagelse igennem medbestemmelse betyder ikke, at alt er til forhandling, eller at flertallet altid bestemmer.

«Skolen for Livet» sikrer altså i hele skolens DNA at arbejde igennem demokrati, ytringsfrihed og medborgerskab i stærke fællesskaber.

Hvad udfordrer så elevernes ytringsfrihed i «Skolen for Livet»?

Man kan sige, at den helt store udfordring er, at «Skolen for Livet», kan komme til at lukke sig om sig selv, ikke at have inviteret forskellighed og mangfoldighed nok ind. Man arbejder med gæstelærere, lokalmiljø og meget andet, men er det nok?

Ifølge den danske historiker Hal Koch handler demokrati om dialog, om at forhandle og at have respekt og forståelse for hinanden. Hal Koch mente, at demokrati var en livsform, som skulle nå helt ind i folks hjerter og styrede deres måde at tænke på. Demokratiet skulle foregå alle steder i samfundet, lige fra børneopdragelse, til skolen, sportsklubben, bestyrelser, byrådet og Folketinget. Det er vigtigt for borgerne at deltage i de beslutninger, der påvirker deres eget liv. Selvom beslutninger stadig må afgøres ved afstemninger, er det selve samtalen inden, der er det vigtigste ifølge Hal Koch. Hvis man kan nå til enighed ved at tale sammen, er det langt bedre end at stemme om det. I en afstemning behøver flertallet ikke at lytte til de andre, og det er udemokratisk, mente Hal Koch.

Fundamentet for ideen om medborgerskab hviler på, at demokratiet bliver stærkere og bedre af, at folk deltager. I Danmark er der en opfattelse af, at demokratiet er indbygget i vores identitet, og at den demokratiske samtale er en del af vores kulturarv, blandt andet bygget på Grundtvig og Hal Koch.

Hvordan kan vi i skolen fremme demokratisk selvtillid, ytringsfrihed, dialog, kritisk tænkning og ansvaret for fællesskabet?

Børn og unge skal lære demokratiet i praksis og ikke bare høre om det. Uddannelsesområdet har en helt central rolle, da det dels skal sikre, at børn og unge opnår viden om samfundets demokratiske institutioner, processer og rettigheder, men også formår at udvikle børn og unges kompetencer som ytringsfrihed, medbestemmelse, tolerance, respekt,

Skolen for Livet

46

konflikthåndtering, mentalisering, empati, kreativitet, refleksion, cirkulær og kritisk tænkning, at kunne sætte sig i en andens sted og føle sig selv som en del af løsninger på problemstillinger. Det er afgørende for at opbygge demokratisk selvtillid, at børn og unge får lov til at afprøve meninger og handlinger, som får betydning for deres liv. Når de bliver involveret og får medbestemmelse, oplever de, at deres mening har betydning, og at de, ved aktiv deltagelse, kan være med til at skabe forandringer i hverdagen. Ytringsfrihed er ikke bare at ytre sig, men at kende forskel på provokation og ytringsfrihed. Dette arbejdes der med i alle fag via tekster, viden, refleksion og spørgsmål, der åbner dialog.

Hvad tager undervisningen udgangspunkt i på «Skolen for Livet»?

Undervisningen tager udgangspunkt i variation, forskellige læringsstile, Howard Gardners «Theory of Multiple Intelligences» (Gardner, 1993), en undersøgelsesbaseret undervisning, æstetiske læreprocesser, deltagelsesmuligheder for alle og «sneglehusmodellen». Skolen arbejder med normkritik, som handler om at kunne stille sig kritisk over for normer, træne evnen til at spørge undersøgende ind til andres og egne normer. Det skaber dog en del udfordringer, da normer har det med at være implicitte. Derfor er det vigtigt, at børn og unge lærer at forholde sig undrende til den virkelighed, de er en del af, og at de får en forståelse af, at demokratisk dannelse netop tager udgangspunkt i refleksion og undren og ytringsfrihed på et oplyst grundlag. Undervisningen er tilrettelagt af lærerne, men tager udgangspunkt i elevernes og egne interesser.

Teoretisk grundlag – Læring som en samspilsproces med udgangspunkt i Knud Illeris

Al læring har både en individuel og en social side. Det individuelle – tilegnelsesprocessen – handler om indholdet, der skal læres, samt om drivkræfter, motivation og viljen til at lære. Det sociale – samspilsprocessen – handler om samspillet mellem individet og dets omgivelser. Tankegangen om læringsmiljø begrundes især ud fra, at læring sker i et samspil. Det vil sige, at vi påvirkes og derfor lærer af den sociale situation (Albert Bandura), ligesom vi selv påvirker den sociale sammenhæng eller organisation, vi indgår i (Peter Jarvis). Ved også at forstå læring som noget socialt, vi deltager i, er omgivelserne derfor vigtige at have med i overvejelserne om, hvordan skolen kan understøtte

Skolen for Livet

Fundamentet for ideen om medborgerskab hviler på, at demokratiet bliver stærkere og bedre af, at folk deltager.

47

og fremme læring i hverdagen – både for den enkelte og for fællesskabet.

Undersøgelsesbaseret undervisning (inquiry-based learning) og sneglelæring (Se modellerne side 47)

Undersøgelsesbaseret undervisning er baseret på John Deweys tænkning fra 1920-tallet (Dewey, 1938) om faser for refleksiv tænkning. Definering af problemet og hypotesedannelse, ideer til mulige forklaringer, afprøvning og afklaring.

Livskundskab

Livskundskab forstås som området af undervisningen, der bygger på myter og fortællinger. Her er det Grundtvigs tanker og forståelser omkring demokrati, i dialogen og ytringsfriheden som grundsten. Der arbejdes igennem historiefortælling, nærvær og tillidsøvelser. Der arbejdes med yoga og meditation med livsberigende kommunikation som redskab til at løse konflikter, lytteøvelser, bevidning og arbejdet med kontroversielle emner, så dialog på tværs og gennem ytringsfrihed bliver en disciplin med ansvar for fællesskabet.

Metoden er dialogbaseret undervisning og dialogcirkler

Det centrale omdrejningspunkt for dialogbaseret undervisning er dialogcirklen. En dialogcirkel er en perfekt rundkreds, hvor alle deltagere – også læreren – kan se hinanden. Ved at benytte cirklen som grundform udfordres den transaktion, der ofte opstår i mere traditionelt indrettede klasserum, hvor stort set al kommunikation i klasserummet foregår med læreren som mellemled. I dialogbaseret undervisning vil man gerne give eleverne et reelt medansvar for læringsrummet. I cirklen skabes en opmærksomhed og intimitet imellem eleverne, der ligestiller og demokratiserer. Flere får adgang til hinanden og til læreren, og cirklen medvirker til at fjerne elevernes opmærksomhed fra telefoner og computere.

Hvordan kan man skabe praksis, der sikrer deltagelse, træner indflydelse og ytringsfrihed?

På «Skolen for Livet» starter alle dage med morgensang. Sangene handler ofte om venskab, om at passe på vores klode, om kærlighed og fælleskab.

Skolemøder afholdes en gang om ugen og styres og ledes af børnene. Der er ofte oplæg fra børn, der enten har påbegyndt eller afsluttet et projekt, de gerne vil dele med fællesskabet. Voksne inspirerer, introducerer ny viden, hvad der sker lokalt, globalt eller på anden måder ønskes at sætte lys på.

På «Skolen for Livet» er der en fritidsklub. Her er det centrale legen, støttet af voksne, der igangsætter aktiviteter med udgangspunkt i børnenes interesser og fællesskabet. Ledelsen leder med empati og nærvær igennem personalet og beder dem derfor tage aktivt stilling til, hvad børnene kan være med til at bestemme. Personalet lader eleverne være med til at vælge emner, undervise hinanden, inddrage dem i klassens trivsel og planlægge aktiviteter og arrangementer. Kontroversielle emner er en del af undervisningen. De udfordrer fællesskabet. De sætter følelserne i gang. Børn og unge lærer at ytre sig og tale om følsomme emner på en måde, hvor de kan være uenige uden at blive uvenner og såre hinandens følelser. Demokrati og ytringsfrihed hænger sammen, og det handler om at gøre det nærværende og relevant for børn og unge ved at give dem konkrete erfaringer med at afprøve forskellige synspunkter og egne erfaringer med det deltagende demokrati.

Skolen for Livet

48

Opsummering

Man kan i skolen arbejde om ytringsfrihed, gennem ytringsfrihed og for ytringsfrihed. På «Skolen for Livet» arbejdes der på alle tre niveauer ved eksplicit at lære om ytringsfrihed kontra provokation. De skal lære om ytringsfrihed og kende til det i en demokratisk kontekst, afprøve det også i dialog om kontroversielle emner, hvor ytringsfriheden kan være særligt sat på prøve ved indlejring i selve didaktikken, kommunikationen og tilgange til hinanden og igennem skolens vision og grundlæggende virke.

For at forberede elevernes ytringsfrihed trænes der i dialogisk samtale, lytteteknikker, bevidning,

Skolen for Livet

«Sneglehusmodellen», frit efter Derewianka (2016).

10 gode grunner for «Inquery-based learning».

49

respekt for mindretal og ved, at alt ikke kan afgøres ved afstemning men netop bringe dialogen ind i de beslutninger og forståelser, der findes i fællesskab. Indimellem er det mindretallet, der bestemmer – for netop at beskytte dem. Uenigfællesskaber er omdrejningspunkter for at lære, at vi kan være sammen, selvom vi er uenige.

Der er spændinger og dilemmaer i at arbejde med ytringsfrihed i hele skolens virke, og det er her helt centralt, at dialogen er et fælles middel, som konstant forfines og trænes i et professionelt læringsrum med didaktiske metoder og principper.

Derfor er det vigtigt, at dialog ikke sættes op som diskussion og modpoler, men flytter mennesker til steder, hvor det i højere grad er i dialog om, hvor de kan være enige, hvad de har til fælles, hvor mennesket kan finde ind til hinanden, og hvordan man kan acceptere og tolerere hinandens ståsted. Det handler om nuancerne og ikke forskellene. Det handler om at skabe trygge klasserum, hvor konflikter bredes ud, accepteres og forstås som en del af udvikling. Det handler om at bygge en kultur sammen, hvor der er plads til alle, hvor kritisk tænkning, deltagelse, normkritik og undersøgelsesbaseret undervisning er grundelementer for børn og unges udvikling med det formål at kunne ytre sig ud fra et solidt grundlag med refleksion, mentalisering og empati for alle samtalepartnere. At være ægte nysgerrig på, hvad den anden tænker, mener og er drevet af.

På «Skolen for Livet» sættes værdien «kærlighed» højest, og det er den, der er med til at fremme forståelse, undervisning, samvær og tilgangen til hinanden.