Hopp til hovedinnhold
Ööhpehtimmieboelhke

Måelliebaakoemoere

Barkoeboelhken bïjre

Ulmie

  • Ussjedadtedh åtnoen bijjelen måelliebaakojste, mah åvtelhaarvoeh maehtieh duekesne årrodh jïh mah konsekvensh åtnoe måelliebaakojste maehtieh utnedh.

Laavenjasse lea sjïehtedimmie aktede ööhpehtimmiesoejkesjistie veedtjesovveme daestie: Keen, Ellie/ Georgescu, Mara, Europarådet/ Det Europeiske Wergelandsenteret (2014). Bookmarks – en håndbok for forebygging av hatprat på nettet gjennom menneskerettserklæringen. Oslo.

Ryöjredimmie

Juekieh learoehkidie dåehkide, jïh vedtieh barkoeaarhkem moerine fïerhten dåahkan. Veedtjh barkoeaarhkem daesnie.

FijleTjaatsege

Skjellsordtreet utskriftsmal

Tjïrrehtimmie

Aalkoe

Tjïelkesth gaajhkh mijjieh baakoeh jïh baakoeåtnoem joekehtslaakan guarkebe jïh maehtebe joekehtslaakan reageeredh dïsse mij jeahtasåvva, mejtie lea jeahtasovveme ryöktesth mijjen vööste, jallh naakede maam govlebe jeatjebh sinsætnan jiehtieh.

Goh aalkoe haarjanæmman maahta dagke smaave åenehksfilmh Norsk folkehjelpeste vuesiehtidh: vuartesjh vuesiehtimmien gaavhtan YouTube: “skjellsord – homo”.

Vuesehth «dåeriesmoeremoeren» jïh soptsesth learoehkidie dah edtjieh dåehkine barkedh juktie naakenh dejstie fåantojste jïh åvtehistovrijijstie identifiseeredh man åvteste almetjh måelliebaakoeh nuhtjieh. Dan mænngan edtjieh aaj identifiseeredh illedahkide jïh konsekvenside åtnoen bïjre måelliebaakojste. Maahtah vuesiehtimmiem nuhtjedh daam veelelaakan illustreeredh.

  • «Roehtside»: Daesnie vaestiedassh goerehte gyhtjelassese: Mannasinie daate sjugniehtåvva? Mij lea åtnoen duekesne raaktan daehtie baakoste goh måelliebaakoe?
  • «Åekside»: Daesnie vaestiedassh goerehte gyhtjelassese: Mij maahta sjugniehtovvedh goh illedahke åtnoste måelliebaakoste? Mah illedahkh åtnoe måelliebaakoste maahta gaajhkesidie utnedh mah dam guvlieh, åeniebasse jïh guhkiebasse?

Åejviebielie

  • 1

    Juekieh learoehkidie dåehkide, jïh vedtieh barkoeaarhkem moerine fïerhten dåahkan.

    Arbeidsark - skjellsordtreet

    FijleTjaatsege

    Fordomstreet utskriftsmal

  • 2

    Velg et skjellsord

    Veeljh måelliebaakoem læstoste vuelielisnie jallh aktem jïjtse vuesiehtimmiem mij lea joekoen sjyöhtehke dov klaassese / skuvlese, jïh birrh learoehkidie måelliebaakoem tjaeledh sijjesne moeren «moerelidtjesne». Doh joekehts dåehkieh maehtieh aaj fïereguhten måelliebaakojne barkedh. (Learohkh maehtieh aaj jïjtsh vuesiehtimmieh måelliebaakojde gaavnedh mej bïjre daejrieh.)

    Daah vuesiehtimmieh måelliebaakojde maehtieh haarjanimmesne åtnasovvedh. Vuesiehtimmieh joekehts itjmiesvoetegraadem utnieh, jïh maehtieh dan åvteste viehkiehtidh ussjedadtedh guktie dïhte mij jeahtasåvva baajnehte bielelen voerkes årrodh dan bïjre.

    a) Håvra b) Homo c) Bahhas jabjehke d) Bahhas juvdelassje e) Mongo

    f) Bahhas saemie g) Bahhas naaskije h) Muslijmebahha i) Pabpeåejjie

  • 3

    Birrh learoehkidie illedh dan gellie «åeksieh» jïh «roehtsh» mejtie buektiehtieh.

    Jis jienebh «roehtsh» jallh «åeksieh» goh sijjieh aarhkesne, maehtieh moerem vijriedidh viehkine jienebh sijjieh guvviedidh. Dah edtjieh ussjedidh måelliebaakoe lea åtnasovveme sosijaale medijinie jallh naakenh dam jeahteme klaassetjiehtjelisnie, eejehtimmesne jallh jeatjah ektiedimmesne. Dah edtjieh ohtsedidh illedahkh mah leah jienebi bïjre goh dïhte gie jïjtje måelliebaakoem jeahta jïh dïhte gien vööste måelliebaakoe jeahtasåvva, goh goltelæjjah, dah mah dam sosijaale medijinie luhkieh jïh vijriesåbpoe.

  • 4

    Vedtieh dåehkide medtie 15 min. sijjen moerem illedh.

Ussjedadtemegyhtjelassh

  • 1

    Digkiedidie maam learohkh leah ektesne gaavneme.

    Jis learohkh eah leah meatan åådtjeme vihkeles fåantoeh jallh illedahkh, maahta væjsehke årrodh hijven gyhtjelassh gihtjedh guktie dah ånnetji guhkiebasse ussjedieh.

  • 2

    Vaeltieh olkese naakenh dejstie roehtsijste jïh soptsestidie ektesne guktie maahta dejtie gïetedidh.

    Jis learohkh leah vuesiehtimmien gaavhtan identifiseereme «jiehtebe dam ajve lustine” goh fåantoe, maahta gihtjedh mejtie seedtije lea ussjedamme mij mïele lij dejnie maam jeehti jallh ij, mejtie gosse naemhtie sjelhkede maahta dåastojem jeatjahlaakan dåastodh, jïh digkiedidh mejtie jeatjah vuekieh gååvnesieh sinsitnine sjelhkiedidh.

  • 3

    Learohkh maehtieh bïjre jarkan vaedtsedh jïh dej mubpiej dåehkiej moerh vuartasjidh.

    Daah naan ïedtjije joekehtsh vueptiestieh moeri gaskem? Goh iktedimmie maahta daam gyhtjelassem digkiedidh:

    • Daate jeatjahlaakan baajnehti goh veanhtadamme? Guktie itjmiesgraadh måelliebaakojste jeerehte? Guktie baajnehte? Soptsestidie eventuelle dåeriesmoeri jallh digkiedimmiej bïjre dåehkiej sisnjeli.
    • Vïenhtede ussjedadteme fåantoej bïjre jallh guktie måelliebaakoeh baajnehtieh, maam akt darjoeh mijjen åtnojne dejstie? Akte dagkeres ussjedadteme maahta viehkine årrodh reageeredh gosse dagkerh lahtesh gåvla, jallh viehkiehtidh dejtie vuastalidh?