Hopp til hovedinnhold
Ööhpehtimmieboelhke

«Gaajhke maam juekebe»

Barkoeboelhken bïjre

Ulmie

  • Haarjanimmie edtja ussjedadtemasse skreejrehtidh stereotypiji jïh åvtelhaarvoej bïjre.

Daate haarjanimmie daanske reklaamefilmem våaroeminie åtna tihtelinie «Alt det vi deler». Filme gååvnese daanske jallh englaantengïeline. Haarjanimmien tjïrrh edtja ussjedadtemem jïh voerkesvoetem sjugniedidh dåehkiemekanismi jïh stereotypiji bïjre, guktie almetjh jïjtjemse jïh jeatjebh saalvose biejieh. Maahta haarjanimmiem oktegh darjodh, viehkine ussjedadtemegyhtjelasside tjaaleldh barkose nuhtjedh, jallh goh klaassetjiehtjeledarjome.

Haarjanimmesne learohkh eah daarpesjh jïjtsh dåehkieektiedimmieh juekedh, jïh ibie juvnehth filme maalline åtnasåvva råållaspïelese learohkigujmie. Persovneles identiteete maahta sååjrehke årrodh learoehkidie jïh haarjanimmiem soejkesjamme guktie maahtah teemaj bïjre soptsestalledh vihties gåhkojne.

Ryöjredimmie

Vuesehth/vuartasjidie filmebietskem «Alt det vi deler» (YouTubie, reklaame TV2 Danmarhkeste).

Tjïrrehtimmie

Aalkoe

Vuesehth/vuartasjidie filmebietskem «Alt det vi deler» (YouTubie, reklaame TV2 Danmarhkeste).

Birrh learoehkidie /studeentide sijjen voestes åssjaldahkh juekedh daan videjoven bïjre. Pryövh dan mænngan learohkigujmie/studeentigujmie ektine aktem definisjovnem gaavnedh daajehtsasse «almetjh saalvoej sïjse bïejedh». Darjode vuesiehtimmien gaavhtan åssjaldahkekaarhtem ektesne taavlesne. Nuhtjede vuesiehtimmieh, jïh birrh dejtie jïjtsh vuesiehtimmiejgujmie båetedh.

(Akte åenehks jïh aelhkie åehpiedehteme mij stereotypijh leah, vuartesjh v.g. NDLA daesnie.)

Tips til gjennomføring som hjemmeoppgave:

Elevene/studentene kan forklare uttrykket “å sette folk i bås” med egne ord, yngre elever kan eventuelt søke etter forklaringer på internett. De kan deretter gjøre oppgaven i hoveddelen, samt svare på refleksjonsspørsmålene individuelt. Hvis klassen har tilgang til digitale samarbeidsplattformer, kan læreren legge til rette for deling i chat/samarbeidsrom.

(For en kort og enkel fremstilling av hva stereotypier er, se f.eks. NDLA her.)

Åejviebielie

  • 1

    1. Birrh learoehkidie /studeentide jienebh gievlieh (jallh saalvoeh) aarhkesne guvviedidh. Birrh dejtie ussjedidh mej saalvoej sïjse dah jïjtjh jallh jeatjebh skuvlesne, almetjh lïhke byjresisnie jallh stoerreseabradahkesne aelhkie utnieh jeatjebh bïejedh, jïh dam våålese tjaeledh. Birrh dejtie ussjedadtedh mejtie lea numhtie mijjieh jaehkebe jïh ussjedibie jïjnjem almetji bïjre mejtie daej «saalvoej» sïjse bïejebe, bielelen rïektesisnie dejtie damtedh.

  • 2

    2. Juekieh learoehkidie /studeentide dåehkiej sïjse jïh birrh dejtie viertiestidh dam maam tjaaleme sijjen aarhkine. Mah hedtieh jïh joekehtsh gaevnieh? Birrh dejtie ussjedadtedh mejtie vienhtieh aktegsalmetjh rïektesisnie saalvoej sisnie sjiehtieh. Amma, mijjen åssjaldahkh dåehkiej bïjre raaktan rïektesvoetine sjiehtieh? Naakenidie gaajhkesidie, jallh ij guhtese sjiehtieh?

  • 3

    3. Tjïelkesth daajehtsem stereotypije, jis ij leah åehpies aarebistie. Soptsesth learohkigujmie /studeentigujmie guktie stereotypijh riektesvoetem aelhkebe darjoeh jïh eah jeerehtsh krööhkesth dåehkiej sisnjeli.

Minngemes ussjedadteme

Ussjedadth learohkigujmie /studeentigujmie ektine viehkine kraanskoje soptsestallemem stuvredh daej (jïh plearoeh) gyhtjelassigujmie:

  • Guktie domtoe saalvoej siïse bïejesovvedh?
  • Maahta almetji frijjevoetem heerredidh jis dejtie saalvoej sïjse beaja? Jis numhtie, guktie?
  • Maahta jïjtjemem gaertjiedidh almetjh saalvoej sïjse bïejedh?
  • Mannasinie dan aelhkie mijjese jeatjebh saalvoej sïjse bïejedh?
  • Mannasinie generaliseeremh jallh stereotypijh daamtaj geerve vueptiestidh jallh jarkelidh?
  • Gåarede orrijidh almetjh saalvoej sïjse bïejedh? Akte ulmie dam vaenebe darjodh? Jis numhtie, mannasinie?
  • Guktie maehtebe ussjedidh jis sïjhtebe pryövedh baajedh årrodh almetjh dööpmedh, åvtelen dejtie damtebe?
  • Maam maehtebe darjodh gosse edtjebe hööptedh jallh åvtelhaarvoeh tsööpkedh dåehkiej gaskem?
  • Mij maahta mijjem baajnehtidh saalvoej baaktoe vuejnedh jïh almetjh vuejnedh goh sjïere indivijdh?
  • Mah darjomh jïh dahkoeh maehtieh gaskesem jïh ektievoetem dåehkiej dåaresth sjugniedidh?

Guhkiebasse barkoe