Veelkesvoete jïh jeatjah byjngetje væhtah

Njaltjaklaerie jïh jeatjah byjngetje væhtah vihkeles råållam tjïertevidtjesne utnieh. Tjïertevidtjie lea vuelievuarjasjimmie kultuvreste jïh religijovneste, men daah elemeenth veadtasuvvieh kråahpen væhtide, amma jïjtsevoeth mejtie ij gåarede båarhte veeljedh.

Jillene daate vïedteldihkie aerpievuekien åssjaldahkide akten såarhts europan jallh jalletje guelmien bïjre, gusnie tjovkes njaltjaklaerie lea vihkielommes væhta. Veelkesvoete vååjnoe goh dïhte iemie, mearan jeatjah njaltjaklaerieh såemies jeatjahlaakan-voeten bïjre soptsestieh. Akte vuesiehtimmie: adopteereme daaroe provne njaltjine lea sån daamtaj gyhtjelassh åådtjeme sov maadtoen bïjre. Altese veelkes åabpa ajve sveekes dagkerh gyhtjelassh åådtje.

Dotkemisnie tjïertevidtjien bïjre daate meatome lea ïedtjem lissiehtamme raaktan åssjaldahkem veelkesvoeten bïjre goerehtidh, åssjaldahke vihties guelmien bïjre goh dïhte iemie. Daate suerkie gohtjesåvva veelkesvoetegoerehtimmieh, jïh lea joekoen stoerre USA:sne gusnie akte guhkies histovrije naeliejoekehtsinie jïh annje sïerredimmie leah raastem veelkes jïh tjeehpes almetji gaskem joekoen tjyölkehke dorjeme.

Veelkesvoetegoerehtimmieh gaskem jeatjah vuesiehtieh mah aevhkieh almetjh tjoevkes njaltjine utnieh jalletje seabradahkine. Veelkes aevhkieh leah vuesiehtimmien gaavhtan naelieprofileeremem polliseste slyöhpedh, jallh mikroaggresjovnh slyöhpedh goh daamtaj tjoeredh vaestiedidh gubpede rïektesisnie båata. Jallh slyöhpedh dïhte learohke klaassetjïehtjelisnie årrodh mij iktemearan måjhtajehteme sjædta satne jeatjahlaakan, dan åvteste ij maehtieh jïjtjemse identifiseeredh guvviejgujmie learoegærjesne.

Vihkele poenge veelkesvoetine, goh jeatjah kulturelle priviligeereme posisjovnigujmie
(goh heteroseksuellle jallh jealamadtje årrodh) lea aevhkieh mejtie åtna, eah leah våajnoes dejtie jeanatjommesidie mah jïjtjh leah priviligeereme – dah vuajnalgieh goh iemie. Doh jeenjemes almetjh eah leah voerkes sijjen aevhkiej bïjre, åvtelen naakenh aevhkide aejhtieh. Men aevhkieh leah tjïelke dejtie mah dejtie negatijve konsekvenside dejstie dååjroeh. Aevhkieh luhpies sjidtieh kulturelle vïedteldihkie åssjaldahki jïh toelhkestimmiemöönsteri tjïrrh, man gaavhtan dah vuajnalgieh goh daerpies. Dïhte mij veelkesvoetem/njaltjaklaeriem jeatjah kategorijijste joekehte, mij lea våarome systematihkeles joekehtsegïetedæmman, lea doh guhkies histovrijes linjah bååstede imperialismese, kolonijetïjjese jïh slaverijese (Fylkesnes, 2019).

Seamma tïjjen maahta jiehtedh njaltjaklaerie ij leah seamma gaajhkesidie mej nuepie vuajnalgidh goh veelkes jallh gaajhkesidie mah vuajnalgieh goh ij-veelkes. Ingun Eriksen (2017) lea sov dotkemisnie vuesiehtamme guktie «veelkes» jïh «provne» sjïdtin goh sosijaale dorjesovveme identiteetekategorijh mej sïjse learohkh jåarhkeskuvlesne jïjtjemse bïejin, dejnie minngebe identifikasjovnine goh «veelkes- skuvlevæjkele jïh disiplineereme» mohte «provne = viesjies prestasjovnh jïh stujmiedihks». Kategorijh lin sosijaale dorjesovveme guktie learohkh veelkes njaltjine meehtin jååhkesjimmiem åadtjodh don «provne» dåahkan jïh båastode. Ij lij amma eevre statiske gïeh guedtiejinie sjïdtin dejtie naeliedahteme kategorijijste. Lissine akte toelhkestimmie jïh rååresjimmie mij «provne» jïh «veelkes» lin vihties tsiehkine. Dagkeres konteekstesne lohkehtæjja aaj sæjhta «veelkes» / «provne» raastesne vuajnalgidh, naakede mij vihth sæjhta altese pedagogeles dahkoenuepiem baajnehtidh.

Aaj vihkele voerkes årrodh dejtie joekehtsidie gaskem USA, gusnie raaste veelkes jïh afrikanen-amerikanerh lea sjïere tsiehkesne goh våarome sïerredæmman jïh Nöörje, gusnie jeatjah identiteetevæhtah maehtieh våaroeminie årrodh systematihkeles joekehtsgïetedimmiem luhpiedidh. Noerhkemeassilimeereme-politihke saemien årroji vööste, mij eevre tjyölkehke tjïertevidtjien ideologeles duekiem utni, ij lij dan jïjnje dej njaltjaklaerien bïjre, men jeatjah væhtah kråahpesne jïh kultuvresne, mah vuajnalgin goh unnebevyörtegs, jïh idtjin dejnie jïjtjereerije nöörjen kultuvrine sjïehth. Daate daerpiesvoetem tjïerteste veelelaakan ussjedadteh mah (aerviedamme) kråahpeles jïjtsevoeth, sosijaale jïh kulturelle praksish mah meatan naeliedahteme åssjaldahkine naakenh leah buerebe mubpijste jïh naakenh nåakebe mubpijste. Dagkeres ussjedadteme våaromem beaja systematihkeles daejtie åssjaldahkh tsööpkedh jïh dej vööste barkedh – dovne individuelle profesjovnebarkosne jïh jarkelimmien tjïrrh skuvleste goh institusjovne.

Njaltjaklaerie læjhkan vihkeles aaj Nöörjesne. Gaskem jeatjah daate tjyölkehke ektiedimmesne nöörjenvoeten jïh veelkes njaltjaklaerien gaskem. Daate ektiedimmie gaskem jeatjah våajnoes sjædta dotkemisnie maam Marta Bivand jïh Mette Strømsø (202) leah dorjeme. Dah leah ööhpehtimmiesoejkesjem nöörjenvoeten bïjre tjïrrehtamme 300 learohkigujmie 6 jåarhkeskuvline. Soptsestallemh learohkigujmievuesiehtieh dej leah gelliesåarhts goerkesh nöörjenvoeten bïjre, men gusnie elemeenth goh gïele jïh njaltjaklaerie aaj tjyölkehke sjidtieh. Gyhtjelasse njaltjaklaerien bïjre aktem guektiengïerth vuajnoem vuesehte mij aaj meatan orreme dennie sjyöhtehke tjïertevidtjiedigkiedimmesne. Learohkh vienhtieh njaltjaklaerie byöroe ov-vihkeles årrodh, seamma tïjjen goh njaltjaklaerie daamtaj vuajnelge goh raaste mejtie lea nöörjen jallh ij.